Dobbelt og tredobbelt sovjet-power

posted in: Uncategorized | 0

I tre uger, mens strækningen Vojens-Vamdrup var spærret pga. udbygning til dobbeltspor, blev en del af godstogene kørt til og fra Tyskland via Lunderskov-Bramming-(Esbjerg)-Tønder-Niebüll.

På strækningen Esbjerg-Tønder-Maschen var det DB Schenker, som sørgede for trækkraften i form af sovjetisk-byggede lokomotiver BR 232 og 233. 

Den sidste dag blev alle maskiner af denne type taget med til Tyskland igen, og derfor var der 2, ja nogen gange 3 maskiner forrest i de sidste “Umleiter”-tog på Tønderbanen.

Her i det flade marskland findes der noget så spændende som en tunnel – det skyldes dog ikke terrænet, men at hovedvej 11 lige her nord for Døstrup føres hen over banen.