EA og EG i skarp vintersol

posted in: Uncategorized | 0

Skiekspressen er efterhånden det eneste “rigtige” personførende tog tilbage i Danmark: Et lokomotiv og 14 vogne. Da det kun kører fra januar til marts, er der naturligvis al grund til at fotografere det ved enhverv lejlighed der byder sig.

Denne fredag skinnede solen, og det gør det bestemt ikke nemmere, idet toget kører mod nord en time før middag, og så om vinteren, med andre ord: Skarpt modlys!

Inden skitoget passerede Ringgade-viadukten i Rødekro, kom EG 3104 med en slæber, som måtte ind i spor 1 til overhaling.

Kort efter kom EA 3007 så med M 13354.

Og pludselig var alle 3 spor i Rødekro besat, idet Hector’s 241 006 ‘Calrissian’ samtidig kom kørende mod syd. I am sure The Force is still with you, også med en kort slæber på krogen.