Efterår med damp og kat

posted in: Uncategorized | 0

Når vinden suser, bladene bliver gule og falder af træerne, og det begynder at blive koldt i vejret, har man mest lyst til at sidde på sofaen, med ild i ovnen, en god film på tv og katten ved ens side.

Men det går jo ikke, når der sker noget interessant ude i jernbane-verdenen.

Sydjyllands Veterantog er blevet færdig med at restaurere damplokomotivet TKVJ nr. 12, som igen stråler som nyt, og netop er blevet godkendt til kørsel. 

Lokomotivet kørte 2 dage i efterårsferien på Haderslevbanen, her fanget ved put-and-take-søerne lige udenfor Haderslev på vej mod Vojens.

Og hvor kommer katten ind i billedet? Den har nu heller ikke lyst til at ligge på sofaen hele dagen. Den vil hellere undersøge omgivelserne udenfor.

Som altid er Snowball meget opmærksom på alt som bevæger sig derude…