Et kort besøg i Berlin

posted in: Uncategorized | 0

Under et kort visit i Berln blev der mulighed for at besøge et par lokationer, som er interessante set med jernbaneentusiastens øjne.

Vi starter på U-Bahn-stationen Warschauer Strasse, østlig endestation på U1, som lå øde hen mens Berlin var delt, men som nu fremstår flot restaureret.

På 3. sal i varehuset “Alexa” i nærheden af Alexanderplatz findes “Loxx am Alex“, en stor modeljernbane, lidt i stil med “Miniatur-Wunderland” i Hamburg, dog lidt mindre. Udstillingen er under alle omstændigheder et besøg værd.

Her ser vi modellen af den berømte “Bahnhof Zoo”, hvor bogen og filmen “Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” udspiller sig. Stationen var under Den kolde Krig udgangspunktet for transit-togene mellem  Vest-Berlin og Vesttyskland.

Bahnhof Zoo ligger ved “Stadtbahn”, som er en jernbanestrækning, som løber gennem Berlins centrum i øst-vest-retning, hovedsageligt på murede buer over gadeniveau. Strækningen består af 2 spor til S-togene samt 2 fjernbanespor.

Ved Jannowitzbrücke i det tidligere Øst-Berlin ser vi ICE 2 808-015-2 køre på Stadbahn langs Spree-floden. I baggrunden et af Berlin’s vartegn, fjernsynstårnet ved Alexanderplatz. 

En ting, man normal ikke får lov til, er at gå en tur på landingsbanen på en international lufthavn. I Berlin kan man: Berlin Tempelhof er lukket, men banerne ligger stadig på deres plads. Området skal med tid omdannes til park og boligområde.

Her er vi lige “landet” på THF runway 9 right 🙂