Ikke tog hver gang

Indrømmet, denne fotoblog handler mest om jernbaner, men denne gang skal det handle om noget andet.

I stedet for vil jeg vise et par eksempler på fotografering med objektiv med fast brændevidde og stor blændeåbning. Sidstnævnte har den – ønskede – effekt at der stort set ikke er nogen dybdeskarphed.

Vi begynder med Camilla, som her står model for Fashionteam.dk. Skoven i baggrunden forsvinder i uskarpheden.

Dernæst skal vi se Oliver. Han fik lov til at komme med til Børnedisko, som Hjordkær Ungdoms- og Idrætsforening afholdt i Hjordkærhallen forleden.

Samme objektiv og samme effekt her. Og ingen tvivl om, at drengen havde en fantastisk aften 🙂