Nogen gange er det bare ikke godt nok

posted in: Uncategorized | 0

I min barndom i 70’erne kom musikken fra vinylplader eller kassettebånd, vi havde hverken mobiltelefoner, Internet med email, facebook og Instagram, eller digitale kameraer. Der var een dansk og tre tyske kanaler i fjernsynet… hvordan kunne vi dog overleve?

Når vigtige familiebegivenheder skulle foreviges forgik det på Agfa- eller Kodakfilm. Eller på smalfilm, som var sidste skrig.

Nogle af de gamle Super8-film fra dengang kan pludselig dukke op, sammen fra minderne fra dengang. Men efter 50 år eller mere har materialet mistet farverne og er blevet skrøbeligt. Det er på tide at få filmene digitaliseret, så de kan ses igen, deles med andre og bevares for eftertiden.

Netop dette fik min gamle mor sat iværk for få år siden, hos en stor tysk foto-kæde. Jeg fik også tiltusket mig en kopi af den leverede DVD, men “wow-effekten” udeblev. Det var ikke sådan jeg huskede filmene, når de blev vist med den gamle Eumig-projektor på lærredet i dagligstuen en kold vinteraften. Det måtte jeg gøre noget ved.

Min søn siger altid: “Google er din ven” – det har han ret i. Hurtigt fandt jeg et forum hvor netop Super8-digitalisering blev diskuteret, og een bestemt leverandør blev fremhævet: Schmalfilm-Transfer.de. En enkelt film blev sendt til firmaet som en slags test, og kort tid efter ankom der en bluray-disc – og så kom “wow-effekten”! 

Kan der virkelig være så stor forskel? Ja, det kan der – se bare selv. Shame on you, Photo Dose!

De resterende Super8-film fra skabet i stuen blev selvsagt også sendt til Ihlow, og familien kan nu hygge sig med resultatet på Youtube i HD. Tak til min lillesøster for at sidde model i denne scene 🙂