Orientekspressen

posted in: Uncategorized | 0

En sjælden gæst har været på besøg i Danmark: Den berømte Venice-Simplon Orient-Express.

Toget kørte Venedig-Stockholm og tilbage, og blev i Danmark standsmæssigt trukket af museums-MZ’en 1401.

Her krydser toget Lillebæltsbroen.

Der var så mange tilskuere og fotografer på broen, at en tilfældig cyklist stoppede op og spurgte hvad alle disse mennesker dog stod og ventede på…

Den 14. 4. returnerede toget mod Venedig, og er her fanget umiddelbart syd for Tinglev på sin vej mod Padborg. Her var jeg sjovt nok helt alene…

I Padborg overlod MZ 1401 toget til 112 448 . I modsætning til DSB og SJ, som havde sørget for passende trækkraft (hhv. MZ 1401 og to blå Rc6) havde DB afsat denne besikidte maskine til det flotte tog, som trods alt var en “presfolde-E10”.

Her er toget fanget på “Detlef-Schikorr-Brücke” (det hedder den ikke rigtigt…) i Neuholzkrug lige syd for Flensburg, hvor vi stod 10-12 mand skulder ved skulder.