16. december 2016 - Kaos og ro

For at starte med kaos'et, så er Nord-Ostsee-Bahn (NOB), som inden køreplanskiftet den 11. december stod for regionaltrafikken på marskbanen mellem Hamburg og Westerland, løbet ind i et problem. En kækket kobling mellem to vogne af typen Bombardier Merried Pair samt tegn på revner mm. på en række andre af disse vogne har været årsag til at samtlige 90 vogne af denne type måtte tages ud af drift.

For at kunne opretholde trafikken vlev er i al hast indlejet materiel fra en række andre jernbanevirksomheder.

Her er det således vogne fra National Express, som er på vej sydpå en smuk decemberdag.

  



De indlejede stammer er betydelig kortere end de sædvanlige tog, og det skaber naturligvis kaotiske tilstande for passagerene.

For at hjælpe lidt på situationen har DB givet lov til at deres formidable SyltShuttlePlus, som jeg tidligere har skrevet om, må benyttes til lokaltakst. Så kommer der da endelig passagerer i disse tog :-)

Et eksemplar er her fanget på broen over Soholmer Au i Sydslesvig lige syd for Niebüll.




Til køreplanskiftet har DB overtaget såvel kørslen på marskbanen som materiellet - vel at mærke i nuværende tilstand. Ikke mindst pga. leveringstiden på reservedele vil der nok gå en rum tid før situationen er normaliseret.

Helt anderledes roligt er situationen på Haderslevbanen. Her er SJVT's TKVJ nr. 12 på vej med det årlige juletog.