Strøm og jetfuel

posted in: Uncategorized | 0

Da man nu er gået i gang med at rød-foliere den 4. EG, nemlig 3109, og det således tynder ud i de blå/gule af slagsen, måtte jeg benytte en fridag forleden til at gå på jagt efter denne ‘art’. For at tage det på forhånd, så fik jeg *ikke* ram på en blå/gul EG!

Men nå, én af de røde kan også gøre det. En EG er nu engang en imponerende maskine!

EG 3108 – den tredje som blev rød-folieret, passerer mod syd.

Som fotosted havde jeg valgt en punkt syd for Vojens, lige ud for enden af startbanen i Skrydstryp. Her var jeg også forbi i februar.

Som man kan se, så går indflyvningsbelysningen helt ud til jernbanen, her de yderste 2 lamper. Tidens tand gnaver også her…

Fra den anden side kom HectorRail 241 008 ‘Galore’ kørende.

Fra den tredje side kom også en grå maskine. Den kører dog ikke på strøm, men på jet A1: En af flyvevåbenets F16 – en af dem, som ikke deltager i missionen i Lybien i øjeblikket. Men de skal jo allesammen bevæges en gang imellem, så de ikke ruster … 🙂

Ukendt F16 umiddelbart efter takeoff fra RWY 10L på vej ind i en ‘left downwind’. Der blev fløjet ‘pladsrunder’ – hård start/landingstræning for piloterne.